Identitet
Mennesker har altid haft behov for at opleve, at vi er noget særligt. Fordi vi oplever os som adskilte fra hinanden. Denne følelse af adskilthed skaber behovet for at vide, hvem er jeg. Barnets hjerne opfatter ikke denne adskilthed i sine første par år og med den stigende selvbevidsthed, opdager barnet, at det ikke gør ondt, når et andet barn græder. Med denne erfaring begynder hjernen at skabe de strukturer, der bliver til vores ydre personlighed. I denne proces skabes der et billede i hjernen af, hvem vi er.
Hvad vil det sige at have identitet?
Dette billede udtrykker din opfattelse af, hvem du er. Det er det, du normalt kalder din personlighed. Identitet defineres som personlighed eller egoet. Du bruger den til at forstå dine omgivelser og din egen rolle i verden. I NLP arbejder vi med en model, som hedder ”De neurologiske niveauer”, som har seks trin: Omgivelserne, adfærd, evner og færdigheder, overbevisninger og værdier, identitet, det større vi er en del af. Vi kan lægge vores opfattelse af hvem vi er eller dele af den på alle disse niveauer.
Hvordan skabes identiteten?
Forældrene præger børnene gennem den måde, de tilgodeser børnenes behov som spæde. Senere lærer de, hvordan de skal opføre sig gennem forældrenes måde at bruge deres kropsprog på, tale til hinanden på, og ikke mindst via forældrenes værdier og overbevisninger. Det er de byggesten, som barnets identitetsudvikling opbygges af sammen med, hvordan det selv er i situationerne. Alt dette sammen med barnets oplevelser ude i verden, og hvordan de bliver tolket, skaber personligheden på godt og ondt.
Den defragmenterede personlighed
Under vores opvækst får vi mange input. ”Ih, hvor er du dygtig til sprog”. Denne udtalelse vil hurtigt blive til en identifikation på det neurologiske niveau, evner og færdigheder, og hurtigt oversætter du det til udsagnet: ”jeg er sproglig”. Denne oversættelse bliver til en overbevisning ved gentagelser, som ender med samme fortolkning: "jeg er sproglig". Sådan fortætter processen igennem hele livet med succeser og fiaskoer. Når vi oplever succes eller fiasko, påvirker det vores selvværd og selvtillid. På denne måde opbygges en diffus og defragmenteret personlighed, hvor vores identitet kommer til at ligge i de områder, hvor vi er gode. Hermed har vi opbygget en identitet, der er kontekstafhængig.
Identitetsubalance skaber stress i det moderne menneske
Når man identificerer sig med sine tanker, følelser, evner og færdigheder, i sin adfærd eller - endnu værre - ude i sine omgivelser (her tænker jeg på de ting, vi "ejer": vores job og i vores bolig). Så beder vi om at få et liv med særdeles mange udfordringer; selvværdet og selvtilliden vil ryge op og ned ligesom en rutsjebane. Det betyder, at vi i det ene øjeblik mestrer verden og i næste øjeblik føler os værdiløse. Denne måde at leve livet på medfører mange sygdomme og stress og depression, som er ved at blive verdens største problem.
Vi spiller roller i vores liv, og vi identificerer os med dem. Beviset ligger lige for: Mennesker, der mister deres arbejde bliver stressede. Par, der mister sin partner ved skilsmisse eller dødsfald, får stress. Disse grunde er de tungeste i statistikerne over stressfaktorer i privatlivet. Vi lægger vores tryghed i vores identitet - eller rettere i vores identiteter. Når jeg arbejder sammen mine kunder, har jeg altid øje for disse aspekter og opfordrer dem til at kikke på disse årsager, da det tit er dem, der hindrer dem i at virkeliggøre deres drømmeliv.
Det virkelige selv
Jeg mener, at vi er en bevidsthed, som udfolder os i en "kerneidentitet", som giver liv til denne krop med sine celler, som i samarbejde har skabt det nervesystem, der samles i hjernen for at kunne udtrykke sig som en. "Kerneidentiteten" og hjernens personlighed samarbejder for at blive en udtryksform, så bevidstheden oplever sig selv. Jeg hjælper mennesker til at få kontakt til den, de virkelig er, så de kan få et ubesværet og lykkeligt liv.
Kontakt mig gerne, hvis du vil have en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre i livet.